SCHJERNING FARVER

Farver med traditioner

I over 90 år har Schjerning Farver A/S udviklet og produceret farver. Fra produktion af maling i Ballerup Mølle er Schjerning Farver A/S nu en moderne virksomhed, som udvikler og producerer hobbyfarver af meget høj kvalitet og under størst mulig hensyntagen til omgivelserne. Virksomheden udbyder et bredt sortiment, som anvendes både til undervisnings- og hobbybrug, og både børn, voksne og professionelle kunstnere værdsætter farvernes egenskaber.

Virksomheden er fortsat en privatejet, dansk virksomhed.

I Danmark markedsfører og sælger Schjerning Farver A/S også kunstnermaterialer fra kendte leverandører som Daler-Rowney og Derwent og har en betydelig import af andre kunstnerartikler. Desuden distribueres ADMIRAL textilfarver.

Gennem brancheorganisationer og sammen med myndighederne arbejder vi aktivt for at opstille krav og udvikle farver som giver mindst mulig påvirkning af miljøet.